Vaarhus
Privatarrangement
Privatarrangement
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Læs venligst nedenstående og kontakt så Julie via mail (vaarhusceramics@gmail.com) eller kontaktformularen her på siden.
Polterabend, firmaarrangement, venindetid, fødselsdagshygge, familiearrangement og meget mere. Minimum 10 deltagere. Hvis I vil lære at bygge fx kopper og skåle i hånden, arbejder vi i tre timers tid en dag, vi sammen finder frem til. I vil få lavet cirka 3 ting hver. Det koster 400 kr pr person og jeg kan glasere det efterfølgende for 50 kr pr person. Vil I også lære at glasere det selv, finder vi en ny dag sammen og dette koster ligeledes 400 kr for 3 timers tid. Så 400 kr (450 kr hvis jeg skal glasere det efterfølgende) for 1 mødegang og 800 kr for 2 mødegange (hvor I selv glaserer tingene).
I skal selv sørge for lokaler, arbejdsborde og stole, og så kommer jeg ud til jer med redskaber og materialer. I vil lære om processen i hvordan ler bliver til keramik, og så kaster vi os ud i at håndlave ting som kopper, tallerkener, fade, figurer, skåle og hvad vi ellers får lyst til, primært via pladeteknik. Hav tøj på, der gerne må blive lidt beskidt, men både ler og glasurer vaskes nemt af. Klip fingerneglene så langt ned du kan. Medbring selv forfriskninger/madpakker, men vi holder ikke deciderede pauser undervejs. Det får I slet ikke lyst til 😉 Minimumsalderen er 13 år i følgeskab med en voksen og 15 år alene. Prisen er inklusiv materialer.
Share
